Retina-skærm -Vidunderlig – Farverig
Retina-skærmen fås i imponerende 4K eller 5K og tager sig smukt ud på iMac. Med en milliard farver og en lysstyrke på 500 nits bliver grafik spillevende. Tekst står knivskarpt. Populære serier og store film har aldrig før set så fantastiske ud. Og grafik og spil bjergtager dig med de flotteste detaljer. Det er ganske enkelt den bedste Retina-skærm på en Mac nogensinde.
Fantastisk naturtro farver
Verden er fuld af fantastiske farver, og med iMac kan du nyde flere af dem på din skærm. Retina-skærmens P3-farveområde bevæger sig væk fra de hvide standardlysdioder til fordel for avancerede rød-grønne lysdioder med fosfor. Det betyder, at alle tre farver – rød, grøn og blå – er mere ligeværdigt repræsenteret og viser virkelighedstro farver med større balance og præcision, så alle dine billeder og alt dit indhold bliver endnu mere levende.
Hastighed – Fra hurtig til halsbrækkende
Takket være ottende- og niendegenerations Intel Core-processorer og den nyeste grafik med høj ydeevne er iMac nu hurtigere end nogensinde før. Lagringskapaciteten er også skudt i vejret med det hurtige og rummelige Fusion Drive, der nu fås til begge modeller. Og du kan konfigurere iMac helt op til 2 TB SSD. Så uanset hvad du kan lide at lave, kan du gøre det på iMac. Vildt hurtigt.
Helt op til 8 kerner – Lige til at arbejde med
Med superstærke quad-core-processorer og splinternye 6- og 8-core-processorer leverer iMac en kraftpræstation uden lige. 27″ modellen har nu Turbo Boost-hastigheder på op til 5,0 GHz, og 21,5″ modellen har op til 4,6 GHz. Det vil sige, at du får flere muskler at spille med, når du bruger processorkrævende programmer som Logic Pro X eller Adobe Photoshop. Alt går simpelthen lynende hurtigt.
Grafik, der slår dig omkuld – Billedligt talt
iMac er udstyret med nye stærke grafikprocessorer fra Radeon Pro 500X-serien, som får alt, hvad du ser, til at se ekstraordinært godt ud. 27″ iMac med Retina 5K-skærm fås med op til 8 GB dedikeret VRAM. Og 21,5″ iMac med Retina 4K-skærm slår sig løs med op til 4 GB. De leverer begge visuelle effekter og 3D-grafik, der demonstrerer rå power i sin fineste form.
Vild, vildere, Vega
Lagring, der er lynhurtig. Og super intelligent.
Lagring handler om plads. Men også om hastighed. Et Fusion Drive giver dig det bedste fra begge verdener. De programmer og filer, du bruger mest, opbevares automatisk på det hurtige flash-lager, mens alt andet flyttes til en harddisk med høj kapacitet. Så uanset om du skal starte systemet op, åbne programmer eller importere billeder, sker det hurtigere og mere effektivt med Fusion Drive. Det findes som standard på alle 27″ modeller, mens det kan tilvælges til 21,5″ modellen.
Ikonisk design – Vild ingeniørkunst.
iMac har altid været det ultimative inden for form og funktion. En elegant og lydsvag alt-i-en-computer, som samler skærm, processor, grafik, lagring, hukommelse og meget mere i ét enkelt og stilfuldt kabinet. Og den superslanke profil passer ind overalt og skiller sig ud overalt.
Et væld af porte. Til alt muligt fantastisk.
Alle iMac-modeller har som standard to Thunderbolt 3-porte (USB‑C). Hver port leverer dataoverførsel på op til 40 Gb/s til og fra eksterne drev og kameraer og masser af båndbredde ved tilkobling af videoenheder og skærme. Fire USB 3-porte giver dig rig mulighed for at tilslutte eksterne enheder som din printer, iPhone, USB-nøgle m.fl. Og med ultrahurtig Wi‑Fi med tre strømme og trådløs Bluetooth 4.2-teknologi får du øjeblikkelig adgang til alt dit yndlingsindhold.
SPECIFIKATIONER
Skærm
Skærm
21,5″ (diagonalt) skærm med LED-baggrundsbelysning
Opløsning på 1920 x 1080 pixels og understøttelse af millioner af farver
Retina 4K-skærm
21,5″ (diagonalt) Retina 4K-skærm
Opløsning på 4096 x 2304 pixels med understøttelse af en milliard farver
Lysstyrke på 500 nits
Bredere farveområde (P3)
Processor
2,3 GHz
2,3 GHz dual-core Intel Core i5-processor, Turbo Boost op til 3,6 GHz
3,6 GHz
3,6 GHz quad-core Intel Core i3-processor
Kan konfigureres til 3,2 GHz 6-core Intel Core i7-processor, Turbo Boost op til 4,6 GHz
3,0 GHz
3,0 GHz 6-core Intel Core i5-processor, Turbo Boost op til 4,1 GHz
Kan konfigureres til 3,2 GHz 6-core Intel Core i7-processor, Turbo Boost op til 4,6 GHz
Hukommelse
8 GB 2133 MHz DDR4-hukommelse
Kan konfigureres til 16 GB
8 GB 2400 MHz DDR4-hukommelse
Kan konfigureres til 16 GB eller 32 GB
8 GB 2666 MHz DDR4-hukommelse
Kan konfigureres til 16 GB eller 32 GB
Lagringskapacitet
1 TB
1 TB harddisk (5400 o/min.)
Kan konfigureres til 1 TB Fusion Drive eller 256 GB SSD
1 TB
1 TB harddisk (5400 o/min.)
Kan konfigureres til 1 TB Fusion Drive eller 256 GB, 512 GB eller 1 TB SSD
1 TB
1 TB Fusion Drive
Kan konfigureres til 256 GB, 512 GB eller 1 TB SSD
Grafik
Intel Iris Plus Graphics 640
Radeon Pro 555X med 2 GB VRAM
Radeon Pro 560X med
4 GB VRAM
Kan konfigureres til Radeon Pro Vega 20 med 4 GB VRAM
Skærmunderstøttelse og kamera
FaceTime HD-kamera
Understøtter fuld originalopløsning på den indbyggede skærm med millioner af farver (21,5″) eller 1 milliard farver (21,5″ 4K) – og samtidig også:
En ekstern skærm med en opløsning på 5120 x 2880 pixels (5K) ved 60 Hz og understøttelse af 1 milliard farver, eller
To eksterne skærme med en opløsning på 3840 x 2160 pixels (4K UHD) ved 60 Hz og understøttelse af 1 milliard farver, eller
To eksterne skærme med en opløsning på 4096 x 2304 pixels (4K) ved 60 Hz og understøttelse af millioner af farver
Thunderbolt 3-udgang til digital video
Original DisplayPort-udgang via USB‑C
Thunderbolt 2, HDMI, DVI og VGA understøttet via mellemstik (sælges separat)
Lyd
Stereohøjttalere
Mikrofon
3,5 mm jackstik til hovedtelefoner
- Understøtter Apple iPhone-headset med mikrofon
Tilslutning og udvidelse
3,5 mm jackstik til hovedtelefoner
SDXC-kortplads
Fire USB 3-porte (kompatible med USB 2)
To Thunderbolt 3-porte (USB‑C) med understøttelse af:
- DisplayPort
- Thunderbolt (op til 40 Gb/s)
- USB 3.1, 2. generation (op til 10 Gb/s)
- Thunderbolt 2, HDMI, DVI og VGA understøttet via mellemstik (sælges separat)
10/100/1000BASE-T Gigabit Ethernet (RJ‑45-stik)
Plads til Kensington-lås
Tastatur m.m.
Magic Keyboard
Magic Keyboard leveres som standard sammen med din iMac. Det er trådløst og genopladeligt (så du ikke skal skifte batterier) med et ultrakompakt design, der går helt ud til kanten og udnytter hele overfladen. Det har en stabil saksemekanisme, optimeret tastetryk og en lav profil, der giver kontrol og komfort. Og det danner par med din iMac, så snart du tager det i brug.
Magic Keyboard med numeriske taster
Du får alle de kendte funktioner fra Magic Keyboard og et udvidet layout, som gør det endnu nemmere at lege og arbejde. Magic Keyboard med numeriske taster har knapper til navigation i dokumenter – side op, side ned, hjem og slut – og piletaster i fuld størrelse, som er perfekte til navigation i professionelle programmer, regneark og spil.
Magic Mouse 2
Magic Mouse 2 leveres som standard sammen med din iMac. Magic Mouse 2 har et design, der gør den glidende let at bevæge på skrivebordet. Og fordi den understøtter Multi-Touch, kan du bruge enkle bevægelser på dens overflade til f.eks. at swipe mellem websider og scrolle gennem dokumenter.
Magic Trackpad 2
Hvis du foretrækker at bruge et pegefelt, giver Magic Trackpad 2 dig mulighed for at benytte alle Multi-Touch-bevægelserne samt Force Touch på en stationær computer. Sensorer under pegefeltets overflade registrerer små forskelle i, hvor hårdt du trykker, så du får flere funktioner lige ved fingerspidserne og kommer tættere på dit indhold. Designet og den lave profil gør det ekstremt behageligt at bruge.
Trådløs teknologi
Wi‑Fi
Trådløst 802.11ac Wi‑Fi-netværk
IEEE 802.11a/b/g/n-kompatibelt
Bluetooth
Trådløs Bluetooth 4.2-teknologi
Størrelse og vægt
21,5″ iMac
Højde: 45,0 cm
Bredde: 52,8 cm
Dybde: 17,5 cm
Vægt: 5,66 kg
21,5″ iMac med Retina 4K-skærm
Højde: 45,0 cm
Bredde: 52,8 cm
Dybde: 17,5 cm
Vægt: 5,60 kg
Elektriske krav og driftskrav
Spænding: 100-240 V AC
Frekvens: 50 Hz til 60 Hz, enkeltfaset
Driftstemperatur: 10 til 35 °C
Relativ luftfugtighed: 5 til 95 % (ikkekondenserende)
Driftshøjde: Testet op til 3000 m
Begrænset garanti og service
I Danmark er forbrugerne berettiget til en gratis reparation, udskiftning, prisreduktion eller tilbagebetaling fra forhandleren af varer, der ikke opfylder kravene i salgskontrakten inden for to år fra levering i henhold til købeloven. Klik her for at få flere oplysninger.
Din iMac leveres også med 90 dages gratis teknisk telefonsupport og et års begrænset garanti fra Apple. Klik her for at få mere at vide om, hvilken service Apple yder til din iMac.
Køb AppleCare Protection Plan, og få op til tre års teknisk telefonsupport fra eksperter og ekstra hardware-servicemuligheder fra Apple. Klik her for at få flere oplysninger.
I æsken
21,5″ iMac eller
21,5″ iMac med Retina 4K-skærm
Magic Keyboard
Magic Mouse 2
Strømkabel
Lightning til USB-kabel
Styresystem
macOS
macOS er det styresystem, der er hjernen i enhver Mac. macOS Catalina giver dig mere af alt det, du elsker ved Mac. Så du kan gå et skridt videre med alt, hvad du laver.
Tilgængelighed
Tilgængelighedsfunktioner hjælper personer med handicap med at få mest muligt ud af deres nye iMac. Takket være de indbyggede værktøjer, der hjælper ved udfordringer med syn, hørelse, mobilitet og indlæring, kan alle lave fantastiske ting.
Funktionerne er bl.a.:
- Stemmekontrol
- VoiceOver
- Zoom
- Forøg kontrast
- Formindsk bevægelse
- Siri og Diktering
- Knapbetjening
- Tekstning for hørehæmmede
- Tekst til tale